Ældre aktiviteter

Februar/marts/april 2015
Projekt i forbindelse med "Unge Forskere"

Tre drenge fra gymnasiet hjælper elever fra Sundskolen med deres projekter i forbindelse med deltagelsen i "Unge Forskere".

Med kun halvanden times undervisning om ugen er det svært for lærer og elever at nå det hele, så tre drenge fra den naturvidenskabelige linje på gymnasiet har sagt ja til at komme forbi og give en hjælpende hånd med i undervisningen.

Projekterne er:
Vandrensning - rensning af regnvand til drikkevand
Eleven har lavet en model af plexiglas, hvor han vil rense vandet med aktivt kul, zeolitfilter og UV-C lys. Han mangler hjælp til alle vandprøverne.

Akkumulatorboks - til opladning af mobiler, ipads, tablets mm
Eleverne har en 6v blyakkumulator samt et antal usb-hunstik. De behøver hjælp til ensretning af ladestrøm til akkumulator, spændingsdeling og strømbegrænsning fra usb.

Magnethjul - som er et hjul monteret med magneter. Hjulet skal så kunne fortsætte med at køre ved en frastødningskraft fra nogle fastsiddende magneter uden for hjulet. De mangler lidt hjælp til at få noget færdigt/afprøvet.

Glasfremstilling - Eleven vil gerne prøve at fremstille glas på forskellige måder, hun behøver hjælp til at finde en varmekilde, der kan holde over 1500 - 1600 grader C i længere tid.


13.02.2013
Horne Skole og Toftegårdsskolen arbejdede med celler

30. januar og 5. februar var hhv 6. klasse fra Horne Skole og 7. klasse fra Toftegårdskolen på besøg i Science Lab på Faaborg Gymnasium . Temaet for begge dage var celler, og der blev arbejdet med gærcellers vækst, mikroskopering af plante- og dyreceller, osmosebegrebet og endelig blodtypebestemmelse (de forskellige blodtyper ses som forskellige celleoverflader på de røde blodceller). Det var to gode dage med en masse faglighed og sjov - og nogle unge mennesker, der fik både AHA-oplevelser og flyttet nogle grænser

Kommende arrangementer:

Onsdag i uge 9 kommer en klasse fra Sundskolen opå besøg på gymnasiet. De skal i grupper undervises af 3g Bi, der har arbejdet med forskellige projekter vedrørende kroppen - eksempelvis konditalsbestemmelse, hjerte-lungedissektion, temperaturregulering mv. De mange elev-projekter skal efterfølgende videreudvikles fra at være elev-elev formidling til at blive egentlige Science Lab-forløb - altså forløb, alle de lokale folke-, fri- og efterskoler kan melde sig til at komme og prøve af på gymnasiet. Ved sådanne forløb er det undervisere fra gymnasiet, der står for den faglige formidling mm, men gymnasieelever inddrages i høj grad som instruktorer. Overskriften for de elevernes projekter er fundet i samarbejde mellem folkeskole og gymnasium.



02.03.2010
9. klasse fra Horne Skole tester blodsukkeret

Tirsdag d. 2. marts var 9. Klasse på besøg på Faaborg gymnasiums Science Lab og arbejde med blodsukker. De mødte alle fastende i skole og efter at have fået målt deres blodsukker indtog halvdelen af klassen et morgenmåltid bestående af havregryn med rosiner og mælk samt vand og drikke. Den anden halvdel indtog et måltid bestående af chokopops med mælk samt cola og drikke. Derefter fik eleverne igen målt deres blodsukker. Så blev eleverne inddelt i små grupper af to og to hvor de skulle lave forskellige ting. Den ene elev i gruppen havde spist sundt og den anden elev usundt.

Gr. 1 gik en ½ time.
Gr. 2 løb i et moderat tempo.
Gr. 3 løb moderat og sprintede.
Gr. 4 cyklede.
Gr. 5 var fuldstændig passive.

Efter de havde bevæget sig fik de igen målt deres blodsukker og det viste sig overordnet, at de elever der havde spist havregryn havde et stabilt blodsukker, mens de elever der havde spist chokopops havde et højt blodsukker i starten som hurtigt faldt.

Billeder fra dagen



01.04.2009
Sundskolen og "Turen til Mars I (ext. version)"

To 7. klasser fra Sundskolen "rejste" d. 1.4.2009 til Mars på Faaborg Sundskole.

Der er billeder fra rejsen her.











26.03.2009
Brahetrolleborg Skole og "Turen til Mars I"

Torsdag den 26. marts var 8.a fra Brahetrolleborg Skole i Sciencelab for at planlægge en tur til Mars.

Se billederne fra den begivenhed her.











20.03.2009
9. kl. fra Sydskolerne, afd. Pontoppidanskolen udtager hold til American Football

Den 20. marts 2009 deltog Pontoppidanskolens 9.a i det prisbelønnede undervisningsforløb "American Football".

Se billederne fra dagen her.











23.01.2009
Svanninge Skoles 8.a arbejder med celler

Fredag den 23. januar var 8.a fra Svanninge Skole en tur i ScienceLab for, at arbejde med celler.

Der blev bl.a. arbejdet med gærcellers trivsel ved forskellige temperaturer – i isbad, lunkent vand og varmt vand. Plante- og dyreceller blev studeret i mikroskoper og forskellene blev forklaret og tegnet.

Til slut var der mulighed for at få sin blodtype bestemt. Alle de modige elever måtte på skift prikke hul i en finger og ofre nogle få dråber blod i videnskabens tegn. Klassens blodtyper blev sammenlignet med landsgennemsnittet og det blev konkluderet at klassens resultater ikke var helt repræsentative.




02.09.2008
Brahetrolleborg Skoles 9. klasse besøgte Sciencelab for at brygge øl

Se billederne fra ølbrygningen her.













12.08.2008
Leg dig klog - det bedste naturfagskursus - ever!

Den 12. og 13. august var 15 lærere fra Faaborg Gymnasium og skoler i Faaborg-Midtfyn kommune samlet på Trente Mølle til leg med naturfag og gensidig inspiration.Der var ingen instruktør på kurset men de fleste af deltagerne havde taget noget med til kurset som de kunne inspirere kollegerne med.

F.eks. blev der leget med flydende kvælstof, vulkanmodeller, små nullermænd som på rekordtid gennemgik en hel evolution, katapulter, flydende plastik, ILD! og meget mere.

Her er et par videoer fra dagen:
Vandraket med flydende kvælstof
Verdens største stjernekaster
Katapult-konkurrence



24.06.2008
Blev mordgåden opklaret?

TV2-Fyn var på besøg på sommercamp 2008 for at se, hvordan det gik med at opklare årets store mordgåde.

Se TV2-Fyns indslag



15.06.2008
Sommercamp 2008 4. - 5. august i Fåborg

Brug et par dage på at løse årets store mordgåde i CSI-agent. Du skal være 13-16 år og så er det gratis at være med. Det hele sker på Fåborg Gymnasium og i det gamle arresthus i Fåborg. Tør du være med?

Læs mere og tilmeld dig senest 18. juni på www.sdu.dk/nat/sommercamp



01.06.2008
Science valgfag på Svanninge Skole

På Svanninge Skole er Science valgfags-holdet afsluttet for i år.

Der har været arbejdet med:

Madkemi - fremstillet fetaost, snakket om enzymer, leget med flydende kvælstof og lavet is/frosset skumfiduser med flydende kvælstof.

Spaghettikonstruktioner - Alle byggede hængebroer med spaghetti og limpistoler.

Minikatapulter - snakket om krafter og arbejde, arbejdet med elastikker, snakket om affyringsvinkler og kastearm og meget mere. (Se video af affyring)

Vikingesmykker - lavet smykker af kobbertråd, snakkede om forsølvning ved elektrolyse og om ioner, til sidst fremstilede vi forsølvningsvæske og forsølvede smykerne og polerede dem.

Hooverkraft - den sidste dag lavede vi luftpudefartøjer med balloner, paptallerkner, CD'er og limpistoler. Det viste sig at en CD med ballon limet ovenpå havde den bedste effekt.

Se billeder af minikatapulterne.



09.04.2008
X-Science på Faaborg Gymnasium

Onsdag d. 9. april startede et nyt Science-hold under ungdomsskolen op på Faaborg Gymnasium. Holdet består af udvalgte elever fra de ældste klasser på kommunens folkeskoler.

Underviserne på holdet er dels to lærere fra gymnasiet samt fysik/kemi/biologi-lærere fra Fåborgs folkeskoler.

Der blev lagt ud med praktiske forsøg og undervisning i DNA/genteknologi og hvordan dette anvendes i praksis til at undersøge gerningssteder i forbindelse med opklaring af forbrydelser.

Se billeder fra X-Science-holdet




02.07.2007
Sommerskole på Trente Mølle Fra den 2. til den 6. juli er der sommerskole på Trente Mølle. Emnet for dagene er mekanik og energi.

Besøg Trente Mølles hjemmeside hér.




01.04.2007
Science on Stage 2 - 2007

Fra den 1. til den 6. april blev forløbet American Football vist frem ved den europæiske naturvidenskabsfestival Science on Stage i Grenoble, Frankrig.

Læs mere om Science on Stage på hjemmesiden her.



30.03.2007
Faaborgegnens Efterskole - American football

Fredag den 30. marts var 66 elever fra Faaborgegnens Efterskole forbi Faaborg Gymnasium for at opstille hold til amerikansk fodbold.

Der blev løbet, målt puls, peak flow, lungevolumen og acceleration.

Resultaterne kan downloades her.









28.09.2007
ScienceCup 2007 - Eksperimenter med vand og is

Fredag d. 28. september af holdes ScienceCup 2007.

Hvem tager pokalen i år?

Kom og vis jeres bedste ekperimenter med vand og/eller is frem.

Program følger.








05.03.2007
Turen til Mars

Hvordan får man vand på Mars? Og hvad med ilt?

I forløbet "Turen til Mars" har 7. klasse fra Horne Skole har dimensioneret en base på Mars, så de kender svarene.

Se billeder her.

Hent forløbet her.






19.02.2007
Saft til hjernesvampen i vinterferien - Spaghetti-broer og computermus-mus

I vinterferien afholdt vi Saft til hjernesvampen på Faaborg Folkebibliotek. Der blev designet broer og opfundet nye legeting.
De bedste spaghetti-konstruktioner og opfindelser præmieres med en bog.
Alstrøms Boghandel sponsorerede præmierne.

Se billeder fra arrangementet her.

Du kan downloade programmet West Point Bridge Designer. Det er freeware og findes her.

 



24.01.2007
DM i naturfag

Vi vandt DM i naturfag med undervisningsforløbet "American football".
Hent forløbet her.













01.06.2006
American football - film
Christian Svenstrup har produceret en kort film om dagen da 7. klasse fra Brahetrolleborg Skole opstillede hold til american football. De medvirkende elever er Daniel Litwin, Gitte Fuglesang og Martin Ernst.

Se filmen her.




Science Lab:

Faaborg Gymnasium
post@faaborg-gym.dk
tlf. nr. 62 61 89 10
Læs mere:

ScienceCup
Faaborg Gymnasium
Folder om science-samarbejdet
Flere oplysninger:

Pia Halkjær Gommesen
email: pia.halkjaer.gommesen@skolekom.dk
Telefon: 20 13 11 73