Om Science Lab
ScienceLab er et udvidet samarbejdet mellem Faaborg Gymnasium og folkeskolerne i Faaborg- Midtfyns kommune. Samarbejdet har til formål at øge interessen for naturvidenskabelige fag og emner.
Didaktikken
Herunder har vi forsøgt at sammenfatte de didaktiske overvejelser der ligger bag konstruktionerne af de flerfaglige undervisningsforløb. Der er fem afsnit, der hver tager fat i et pædagogisk princip. For yderlige uddybning henviser vi til litteraturen der er anført sidst.
Begrebet storytelling går igen i alle de flerfaglige undervisningsforløb. Hver forløb konstrueres om en opdigtet historie, der rummer en opgave. For at løse opgaven skal eleverne bruge faglige metoder og begreber fra flere fag. Vi studerer ikke bestemte faglige metoder og begreber med mindre de skal bruges for at løse opgaven (til gengæld kan forløbene skrues sammen, så bestemte faglige begreber eller metoder er nødvendige). Dette giver en naturlig sammenhæng og et entydigt formål med indholdet i forløbene. Ydermere er det en motiverende faktor kun at beskæftige sig med det der er nødvendigt for at få løst opgaven.
Naturvidenskabens objektivitet fører ofte til den opfattelse at de naturvidenskabelige fag er 'menneskefjerne' og 'kolde'. Der er naturligvis ingen modstrid mellem objektivitet og 'menneskelighed' eller 'varme'. Dette udnytter vi til at gøre de naturvidenskabelige emner vedkommende. Fælles for opgaverne i forløbene er, at de drejer sig om eleverne selv eller om situationer hvori de kan se sig selv. Vi tilstræber at aktiviteterne i de flerfaglige forløb involverer elevernes fysiske præstationer. Således bliver svarene på de i historierne bundne opgaver resultaterne af teoretiske overvejelser forbundet med praktiske øvelser.
Læser man i lærebøger til de naturvidenskabelige fag kan man få den opfattelse at alle svarene er givet på forhånd. Dette kan selvfølgelig trække spændningen ud af de eksperimentelle øvelser. I ScienceLabs flerfaglige forløb kender eleverne ikke svarene på forhånd og udfaldet af elevernes arbejde bestemmer det endelige resultat. Dette betyder ikke at der ikke ligger forudbestemte svar på bestemte spørgsmål, men at eleverne ikke kender svarene og at en betydelig del af løsningen til en opgave afhænger af elevernes undersøgelser. For eksempel er opklarelsen af forbrydelsen i forløbet Security inc. forbundet med et kendt svar (kendt af os), mens forslag til sikring af værdigenstandene helt afhænger af elevernes eksperimentelle undersøgelser.
De flerfaglige forløb har en høj lærerstyring. Det betyder dog ikke, at eleverne sidder i lige rækker med opmærksomheden vendt mod læreren ved tavlen. Styringen ligger i planlægningen; alle forløbene er konstrueret, så eleverne skal nå til et resultat i løbet af 3-4 timer. Samtidig rummer forløbene kun en kort samlet introduktion samt en samlet afrundning. I den mellemliggende tid træder underviserne i coach-rollen mens eleverne arbejder parvist eller i små grupper. Eleverne har altså stor frihed til at vælge arbejdstempo og fremgangsmåde (dog vejledt af vejledningerne). Den høje styring vi opnår gennem grundig planlægning sikrer at alle når frem til den samlede afrundning, trods elevernes forskellighed.
Når eleverne skal løse opgaverne i historierne indebærer det ofte brug af computere og forskelligt dataopsamlingsudstyr. Der er fire hovedårsager til at forløbene er planlagt med et væsentligt indhold af it-brug:
1. Det giver bedre målinger (og bedre målinger styrker troværdigheden til resultatet).
2. Det bringer undervisningen tættere på elevernes hverdag.
3. Computere er et fantastisk pædagogisk værktøj. Grafer bliver til mens målingerne foretages. På denne måde kan eleverne opleve dynamiske sammenhænge illustreret dynamisk.
4. Mange opgaver kan ikke løses tilfredstillende ud brug af it-udstyr.
Det vil blive alt for omfattende at skulle uddybe ovenstående punkter yderligere her. I stedet henviser vi til den litteratur, der er anført herunder.
Logbog
Se alle de arrangementer, ScienceLab har afholdt siden starten i 2006 hér
Læs mere:
Erik Damberg. Det handler ikke bare om at lære... Kapitel 4 i: Pædagogik & Perspektiv, en gymnasial didaktik (redigeret af Erik Damberg). Gyldendal Uddannelse, 1999.
Ton de Jong. Technological Advances in Inquiry Learning. Science, 28. april 2006, Vol. 312, p. 532-533.
Rikke Magnussen og Carsten Jessen. Naturfaglig praksis og spil-lignende læring. MONA, juni 2006-2, s. 7-26.
Nana Quistgaard. Oplevelsen og udbyttet af skolebesøg på teknik- og naturvidenskabscenter. MONA, marts 2006-1, s. 23-40. (se også kommentaren til denne artikel i MONA, juni 2006-2, s. 83-85.)
Karsten Schnack. Handlekompetence. Kapitel 2 i: Pædagogiske teorier, 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2003.
Svein Sjøberg. Naturfag som allmenndannelse, en kritisk fagdidaktikk. ad Notam, Gyldendal, 1998.
Rie Troelsen. Unges interesse for naturfag - hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til? MONA, december 2005-2, s. 7-21.
Thomas Ziehe. God anderledeshed. S. 194-206 i: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesø & Baltzer, 2002.
| |
